Vinbonde i Gueberschwihr, Alsace

HUMBRECHT-TRAPP

Maison Humbrecht-Trapp blev grundlagt i 1949, men Humbrecht-familien har været vinproducenter fra far til søn siden 1620.

I dag er Patrick Humbrecht direktør. Til daglig leder han vinmarken sammen med sin kone Ann-Sophie og sine forældre Annie og Michel. Michel er involveret i vinproduktionen på daglig basis. Som Patricks far er han åben over for nye metoder og nye idéer til produktion. Han er altid klar til at give sin søn råd og en hjælpende hånd.

De 7,5 hektar vinmarker de råder over, har været under omlægning til økologisk landbrug siden 2020, og certificeringen træder i kraft for årgang 2023. Hele gården er også HVE-certificeret (High Environmental Value) siden 2019.

Patricks mål er at producere vin med passion og respekt. Siden han officielt trådte ind i produktionen, stræber han efter at sætte sit eget præg på vingården, men altid med sine forældres gode råd og erfaring.
Michel kender Gueberschwihr-vinmarkerne som sin egen bukselomme, han giver den videre til Patrick. Deres kendskab til jordbundsforhold, vind, sol og placering af vinstokke giver et godt grundlag for vinproduktionen.
Patrick er heldigvis heldig, at hans mor Annie er uddannet i kontorarbejde, så hun påtager sig denne rolle i det daglige. Efter mange år i branchen har Annie en stor viden om vin, hvorfor hun også gerne tager mod kunder i kælderen og også repræsenterer domænet på vinmesser m.m.

Ann-Sophie flyttede fra Hørsholm (Danmark) til Gueberschwihr i 2018. Hun integrerede sig hurtigt i familievirksomheden.
I dag tager hun sig af markedsføring, danske kunder til vinsmagninger, gæster på husets Bed & Breakfast. Derover uddanner hun sig løbende i vin og produktion med diverse vinkurser.

For os er økologi (BIO) en naturlig del af vinproduktionen for at efterlade færre spor i naturen, men også fordi BIO er blevet en kvalitetsfaktor. Vi ønsker at producere vin med passion og respekt.
Økologisk vingård med høj miljømæssig respekt i Gueberschwihr i Alsace.

Vores værdier

  • kendskab til vinproduktion

    Baseret på teknisk viden samt viden fra generation til generation - fra far til søn - har Humbrecht-Trapp-familien et stort kendskab til vinproduktion i Gueberschwihr. Vi repræsenterer selv vores vin og er oftest selv til stede hos vores kunder, hvilket giver os et godt kendskab til, hvad vores kunder ønsker.
  • Økologisk og HVE-vinproduktion

    Med økologi er det vores mål at producere vin med respekt for produktet, respekt for naturen, respekt for kvalitet og passion for at gøre det bedst mulige.
  • Familieejendom

    Som familie har vi mange fælles drømme og mål for vores passion for vin. Vi formår at arbejde sammen og overvinde de daglige prøvelser som familie og forhindringer, vi står over for, men også at fejre og nyde rejsen sammen, og have hinandens ryg.